OBS: Kurset er fuldt booket!

Et kursus i LYSET

med overnatning og fuld forplejning

Naturen som motiv
- leg med naturens farver og former

i LYSETs vidunderlige omgivelser

den 20. - 23. juli 2023

Elsker du også naturen?

- Og kunne du godt tænke dig at lære at gengive naturens lys og farver i dine malerier, – så er dette et kursus skabt til dig.

Billedkunstner og gallerist Inger Bennigsen er din underviser på kurset - og Inger kommer til at lære dig at se og sanse naturen og lege med farver og strukturer i dit landskabsmaleri.

I kurset kommer du til at suge naturen ind med øjnene og herefter lade den sive ud af dine pensler - strøg efter strøg - ud på dit lærred, under Ingers kyndige vejledning.


I kurset lærer Inger Bennigsen dig
:

♡ at bygge maleriet op med en god bund og herefter bygge videre – lag på lag.

♡ at skabe dybde i dit maleri.

♡ at arbejde med farveblanding med begrænset palette.

♡ at male sten - trin for trin.

♡ at skabe form med lys og skygge.

Du får desuden del i Ingers gigantiske "rygsæk" af viden, erfaringer, fif og idéer til at skabe dit helt unikke landskabsmaleri.

Forskellige teknikker giver forskelligt udtryk og igennem samtaler og øvelser, arbejder du dig, med Ingers hjælp, hen imod dit personlige udtryk.

Kort sagt vil du i løbet af kurset blive klædt på, således du i al fremtid kan skabe dine egne særlige og smukke landskabsmalerier - og hvad du ellers drømmer om at male.

 

Din underviser

Inger Bennigsen er udøvende billedkunstner med atelier og galleri i København.

Hun har arbejdet professionelt med maleri siden 2002.

Inger har i mange år undervist på aftenskoler, arrangeret malekurser i eget værksted og undervist på malerejser i Italien og Spanien.

I Ingers galleri KUNST 86 arrangerer hun skiftende udstillinger med både nye og mere etablerede kunstnere.

Naturen har altid været en stor inspirationskilde - at skabe en stemning, skabe rum og dybde ved hjælp af farver er noget, der til stadighed fascinerer.

Inger har arbejdet meget med naturens motiver som sten, strand og landskaber, skov og træer – altid med fokus på farvespil, lys, liv og stemning i maleriet.

 

Deltag uanset om du er begynder eller erfaren

Du kan deltage, uanset om du har malet før, da der vil være individuel vejledning og sparring undervejs.

 

Kursusprogram:

♡ Torsdag d. 20. juli:   

Kl. 15.00 Ankomst i Lyset

Indtjekning på værelser
Velkomst
Præsentation af hinanden

Sødt, kaffe/te og bobler

Kl. 16.30 mødes vi i værkstedet, hvor der er
- Introduktion til kursusforløbet
- Materialegennemgang
- Mulighed for at kigge på inspirationsmateriale – bøger, fotos osv

Kl. 18.00 aftensmad

Kl. 20.00 aftensødt

 

♡ fredag d. 21. juli:

Kl. 8.00 morgenmad

Kl. 10.00 Landskabsmaleri i forskellig form – bøger, fotos bruges til inspiration.
Forskellige teknikker vises og værdifuld teori gennemgås løbende, så du får fyldt godt op i ’værktøjskassen’ og bliver klædt på til at arbejde med akrylmaleri.
Der arbejdes bl.a. med:
- Farveblanding (med begrænset palette)
- Form
- Lys og skygge
- Opbygning af maleriet
- En god bund
- Kontraster
- Komposition
- Liv i maleriet med mange lag
- Mal med pensel, svamp, klud, fingre eller spartel
Under hele forløbet vil der være individuel vejledning, så du bliver hjulpet på vej til at finde det udtryk, du ønsker.

Kl. 12.00 frokost

Kl. 13.00 Kurset fortsætter 

Kl. 14.30 Eftermiddagskaffe/te og sødt

Kl. 15.00 - 17.00 Kurset fortsætter 

Kl. 18.00 aftensmad

Kl. 20.00 aftensødt

 

♡ Lørdag 22. juli:

Kl. 8.00 morgenmad

Kl. 10.00 Vi starter med en opsummering af fredagens oplevelser, glæder og udfordringer med maleriet og påbegynder maleri med sten og strandmotiv. Du kan sagtens påbegynde nyt maleri, selvom det andet ikke er færdigt.

Kl. 12.00 frokost

Kl. 13.00 Kurset fortsætter 

Kl. 14.30 Eftermiddagskaffe/te og sødt

Kl. 15.00 – 17.00 Kurset fortsætter 

Kl. 18.00 aftensmad

Kl. 20.00 aftensødt

 

♡ Søndag 23. juli:

Kl. 8.00 morgenmad

Kl. 10.00 – 14:30 Der arbejdes videre med naturen som motiv.
Hvis du er færdig med sten, strand og landskab, er der også mulighed for at prøve kræfter med træer og skovmotiver eller andre motiver indenfor emnet.
På væggene kan du undervejs hænge skitser – farveprøver – forlæg - øvelser og færdige malerier op, så du har overblik over processen.

Søndag inden frokost rydder vi op på væggen og hænger de færdige eller næsten færdige værker op.

Vi laver billedgennemgang og evaluerer, inden vi slutter af.

Kl. 14.30 Eftermiddagskaffe/te og sødt

Kl. 15 - 16 pakkes huset sammen og ryddes op efter anvisningerne.

Kl. 16.30 afrejse fra Lyset.

 

Der vil være åbent for besøgende i galleriet i kursusdagene i det omfang, det giver mening.
(Der tages forbehold for ændringer i programmet)

 

Materialer du selv skal medbringe:

3 - 4 mindre lærreder (max 50x50cm)
Papir til maleøvelser (egnet til akrylmaling)
Evt. notesbog til ’guldkorn’
Inspirationsmateriale i form af udklip, fotos, bøger el.lign, som omhandler emnet
Praktisk tøj / forklæde
Akrylmaling (System 3) – helst i følgende farver:
Primær rød (Magenta)
Primær gul (Process yellow)
Primær blå (Process cyan)
Titanium hvid
Sort
Preussean Blue
Yellow Ocre
Buff Titaneum (beige)
Raw Umber (neutral brun)
Flourescent orange eller pink

OBS: Der er mulighed for at købe maling til brug på kursus for 200 kr. - Inger Bennigsen skal blot have besked senest 2 uger før kursusstart, hvis dette ønskes. Dette gøres via Facebookgruppen, når den oprettes. Læs mere herom nedenfor.

Pensler,
staffelier,
spartel,
bøtter,
køkkenrulle mm.
er til rådighed i LYSETs atelier.

 

Facebookgruppe

Der bliver oprettet en Facebookgruppe til kurset her, så du og da andre deltagere kan planlægge samkørsel og andet, der kunne være aktuelt inden kursusstart og du vil kunne kontakte Inger derigennem, hvis du ønsker at gøre brug af hendes tilbud om at tilkøbe brug af maling på kurset.

 

Forplejning

Alle måltiderne er skabt med gode råvarer af lokale butikker i Løgumkloster. Alle måltider er klar til spisning med det samme, så du kommer ikke til at skulle bruge din tid på madlavning.

Der vil også være et glas vin eller to til aftensmaden, hvis du ønsker det – og ikke mindst både kaffe, te og sødt et par gange hver dag.

I Lyset vil der ligge en plan for de få praktiske ting, der skal gøres i forbindelse med måltiderne, - så du og de andre kursister på skift er tovholdere for de forskellige måltider. Det betyder, at I to eller tre sammen på skift står for at hente maden, dække bord – og rydde op igen.

 

Indkvartering

I LYSET har vi både enkeltværelser og dobbeltværelser. Ønsker du et enkeltværelse, er der et tillæg på 500 kr.

Alle værelserne er velindrettede, med alt du behøver. Du skal blot selv medbringe sengelinned og håndklæder.

 

Pris

Prisen for kurset, overnatning og fuld forplejning er 5.400 kr.

MEN

- hvis du er hurtig og tilmelder dig inden d. 5. marts kl. 23.59.

får du early bird rabat på 500 kr.

Således din pris kun er 4.900 kr.

Du kan betale i rater hvis du ønsker det.

 

Der er kun plads til 7 personer på kurset

- så det er først til mølle!

 

Ja tak, jeg skal med på kurset:

Naturen som motiv
- leg med naturens farver og former

OBS: Kurset er fuldt booket!

Du kan sikre din plads lige her:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alt det praktiske vedr. din deltagelse:

Max antal personer på kurset: 7

Prisen for kursusopholdet er 5.400 kr. pr. person
– early bird spar 500 kr. hvis du tilmelder dig inden den 5. marts kl. 23.59 = kun 4.900 kr.

I prisen er inkluderet overnatning i LYSET og fuld forplejning.

Kurset er i LYSET den 20. – 23. juli 2023.

Indtjekning torsdag den 20. juli kl. 15.00.

Udtjekning senest søndag den 23. juli kl. 16.30.

 

Betalingen kan foregå i rater:

(Prisen herunder er early bird prisen på 4.900 kr. fordelt på 5 rater)

Rate 1: 980 kr. betales ved tilmelding

Rate 2: 980 kr. betales 1. april

Rate 3: 980 kr. betales 1. maj

Rate 4: 980 kr. betales 1. juni

Rate 5: 980 kr. betales 1. juli

Eller du kan betale hele beløbet med det samme, – det vælger du selv på bookingsiden her.

 

Adressen er:

LYSET - kunstnerretreat, atelier & galleri, Østergade 22, 6240 Løgumkloster

Husk at medbringe sengetøj og håndklæder.

Se handelsbetingelser og lejevilkår her.

Du kan reservere din plads her.

Kurset er som før nævnt inklusiv fuld forplejning; morgenmad, frokost, aftensmad – kaffe te og søde sager - inklusiv et glas vin eller to til aftensmaden.

I Lyset kan du bo i eneværelse eller dobbeltværelse.

Ønsker du at dele værelse med en bestemt person, så skriv det venligst til os i tekstfeltet på tilmeldingssiden, så vil vi gøre, hvad vi kan, for at imødekomme dit ønske.

Opholdet er inkl. slutrengøring, – dog skal LYSET afleveres pænt og ryddeligt – se anvisningerne her.

Ingen kæledyr og ingen rygning.

Ved evt. afmelding – se her.

Der er lynhurtig fiber-internetforbindelse med wifi og en bærbar computer i huset med fri adgang til Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier under hele opholdet.

I atelieret / galleriet er der 8 arbejdspladser med staffelier, borde, stole, taburetter mm. og en trykpresse til fri afbenyttelse. Det hele kan pakkes ind i baglokalet (bordene kan være i garagen), hvis det ikke ønskes i lokalet f.eks. i forbindelse med udstillinger.

Der er desuden vaskemaskine, opvaskemaskine, kaffemaskine, elkedel, ovn, køleskab med fryser, brødrister, håndmixer, gryder, pander, god skabsplads og mikrobølgeovn, - samt alt hvad du i øvrigt har brug for i et køkken.

Huset har et stort badeværelse (med gulvvarme) med bruseniche og toilet samt et mindre gæstetoilet ved siden af atelieret / galleriet.

Den hyggelige stue har stereoanlæg med pladespiller, to store sofaer i øko-læder, sofaborde i avokado-træ, et lille barområde og hyggelig belysning.

Spisestuen er i åben forbindelse med køkkenet og rummer et stort spisebord i massivt træ, 8 komfortable stole med armlæn og et stort vitrineskab med tallerkener, skåle, bestik, æggebægre mm. til 8 personer.

Indretningen i Lyset er foretaget med stor respekt for de historiske rammer fra år 1800 med fokus på en hyggelig og varm stemning, som danner rammerne for et sandt boheme-kunstnerliv - og minder i øvrigt meget om vores (Anne og Jespers) eget hjem i Randerup.

Kunsten på væggene er hovedsageligt Annes egne værker.

Du kan nemt komme til og fra LYSET med offentlig transport, for Løgumkloster busstation er kun 320 meter fra LYSET og dermed i gåafstand.

På rejseplanen.dk kan du nemt og hurtigt planlægge din tur til og fra Løgumkloster.