Obs: Fuldt booket

Sensommer-

kunstnerkoloni
i LYSET
- med fuld forplejning

4. - 10. september 2023

Nu sker det.

Tiden er inde til, at vi slår dørene op for tilmeldinger til endnu en
MEGET længe ventet kunstnerkoloni i LYSET.

Denne gang bliver det i sensommeren.

I den første uge af september.

Lige på det tidpunkt, hvor æblerne lyser rødt på træernes grene

- og høsten er gået ind.

Alting dufter og på din kind aer en lun sensommerbrise.

De bedst mulige rammer

Med vores kunstnerkolonier i LYSET har vi sat de bedst mulige rammer, for at du og andre ligesindede kreative mennesker kan dele jeres passion for at være kunstnerisk og kreativt skabende.

På førstedagen starter vi kl. 15 - 16 med et intromøde / igangsætningsmøde med alle 8 deltagere sammen med os, Anne og Jesper.

Efter vores intromøde ligger ugen åben for jeres fødder.

 

Du kan gøre det, du har allermest lyst til

Du kan, hvis du har lyst, medbringe nogle af dine færdige værker og du kan lave en fællesudstilling i galleriet sammen med de andre deltagere, - som kan være åben for besøgende hele ugen, - hvis I ønsker det.

- Og så skal du selvfølgelig huske at medbringe de kunstneriske og kreative aktiviteter, som du ønsker at arbejde med i løbet af ugen.

Det kan være, du er i gang med et maleri, du gerne vil arbejde videre med.

Eller du vil måske gerne arbejde med grafik – eller måske skulpturere.

Det afhænger alt sammen af, hvad du gerne vil arbejde med i løbet af ugen. Det er helt op til dig selv, - du skal blot huske alle de nødvendige materialer og redskaber, som du får brug for.

Der bliver altså dermed mulighed for -og rum til timevis af intens kreativ hygge, sparring og skabelse – og ikke mindst tid og ro til fordybelse.

Det er en unik mulighed for at lære nyt og blive inspireret af alle de andre deltagere.

_______________________

"Jeg kom

Jeg så

Jeg malede

2 færdige store malerier på 5 dage og et påbegyndt på 6. dagen.

Så inspireret af de andre piger her i LYSET."

- Karin, deltager på en tidligere kunstnerkoloni i LYSET

_______________________

I LYSET flyder kunsten, tanken og samtalen frit

Aftener og pauser kan nydes i den hyggelige stue med den helt rigtige lyd af knitrende plader på pladespilleren og hygge omkring gode spil og dybe, inspirerende samtaler - eller under åben himmel i Lysets smukke have. Hvis du slet ikke kan slippe penslerne, kan du også arbejde videre i atelieret. Det er helt op til dig.

Tag også gerne alt dit kreative arbejde med ud i haven, hvis du ønsker det.

Kunstnerkolonien er jo desuden med fuld forplejning.

Forplejning

Alle måltiderne er skabt med gode råvarer af lokale butikker i Løgumkloster. Alle måltider er klar til spisning med det samme, så du kommer ikke til at skulle bruge din tid på madlavning.

Der vil også være et glas vin eller to til aftensmaden, hvis du ønsker det – og ikke mindst både kaffe, te og sødt et par gange hver dag.

I Lyset vil der ligge en plan for de få praktiske ting, der skal gøres i forbindelse med måltiderne, - så du og de andre kursister på skift er tovholdere for de forskellige måltider. Det betyder, at I to eller tre sammen på skift står for at hente maden, dække bord – og rydde op igen.

Her kan du se en oversigt over forplejningen:

Mandag:
Kl. 14.30 – 15.00 ankomst og indtjekning på værelserne
Kl. 15.00 - 1600 sødt, kaffe/te og bobler og velkomst og info ved Anne og Jesper
Kl. 18.00 aftensmad
Kl. 20.00 aftensødt

Tirsdag – lørdag:
Kl. 8.00 morgenmad
Kl. 12.00 frokost
Kl. 14.30 Eftermiddagskaffe/te og sødt
Kl. 18.00 aftensmad
Kl. 20.00 aftensødt

Søndag:
Kl. 8.00 morgenmad
Kl. 12.00 frokost
Kl. 14.30 Eftermiddagskaffe/te og sødt
Kl. 15.00 pakkes huset sammen og ryddes op efter anvisningerne.
Afrejse senest kl. 17.00

_______________________

”Så er jeg hjemme…” – Sådan har jeg følt siden min ankomst mandag.

Den energi LYSET har på mig, er væren i nuet og det, som er.

Jeg favnes i en blid kreativ energi.

Jeg har været i selskab med 6 andre kreative kunstneriske kvinder, som hver især har bidraget til ny viden for mig. En vidensbank jeg har nydt stor glæde af og som har inspireret mig til at være legende nysgerrig på nye måder og se, at alt kan bruges. Den leg tager jeg med mig hjem.

Jeg er så meget fyldt med inspiration, at jeg glæder mig til at fortsætte derhjemme og med nye øjne spotte materialer og bruge de erfaringer, I har givet ud af med glæde (ikke mindst på det menneskelige plan).

Af hjertet tak til jer alle 6 kvinder og til Anne og Jesper for at skabe disse skønne rammer.

Der er en tid før og en ny indsigt efter LYSET.

- Maiane, deltager på en tidligere kunstnerkoloni i LYSET

_______________________

På kunstnerkolonien får du:

 En uge i LYSET sammen med andre ligesindede kreative mennesker, der deler din passion for at være kunstnerisk og kreativt skabende. - Dermed får du mulighed for at skabe venskaber for livet.

På førstedagen får du et intromøde / igangsætningsmøde med de andre deltagere sammen med Jesper og Anne, som byder jer velkommen.

 Fuld forplejning; morgenmad, frokost, aftensmad – kaffe te og søde sager - inklusiv et glas vin eller to til aftensmaden.

Mulighed for at lave en udstilling i galleriet sammen med de andre deltagere på kunstnerkolonien – og byde offentligheden indenfor med mulighed for at sælge af dine værker.

 Mulighed for at arbejde i atelieret med dine egne værker.

Timevis af intens kreativ hygge, sparring og skabelse - både i atelieret og i LYSETs store smukke have.

 Tid og ro til fordybelse.

 Rig mulighed for at hygge og sparre med de andre deltagere og lære nyt.

Adgang til en lukket Facebookgruppe kun for deltagerne på din kunstnerkoloni allerede inden ugen starter, så alle kan nå at hilse på hinanden og evt. koordinere samkørsel.

 Aftener i den hyggelige stue med den helt rigtige lyd af knitrende plader på pladespilleren og hygge omkring gode spil og dybe, inspirerende samtaler.

Oplevelser for livet i den smukke gamle by Løgumkloster, som i århundreder har været et kulturelt knudepunkt.

_______________________

"Tusind tak for det hele.

Dejlige omgivelser
Gode venskaber
God inspiration"

- Kiersten, deltager på en tidligere kunstnerkoloni i LYSET

_______________________

Facebookgruppe

Der bliver oprettet en Facebookgruppe til kunstnerkolonien, så du og da andre deltagere kan planlægge samkørsel og andet, der kunne være aktuelt, inden vi mødes på sommerkunstnerkolonien.

Indkvartering

I LYSET har vi både eneværelser og flersengsværelser. Ønsker du et enkeltværelse, er der et tillæg på 500 kr.

Alle værelserne er velindrettede, med alt du behøver. Du skal blot selv medbringe sengelinned og håndklæder.

_______________________

"Det var et dejligt ophold - kan stærkt anbefales!

Masser af god energi, inspiration, ro, frihed, charmerende omgivelser og nye venner.

Jeg fik meget ud af denne uge og håber, at jeg kommer tilbage igen en dag.

Anne og Jesper har tænkt på hver eneste detalje til at lave vores ophold behageligt og hyggeligt."

- Mariya, deltager på en tidligere kunstnerkoloni i LYSET

_______________________

Pris

Prisen for en hel uge på sensommer-kunstnerkoloni med overnatning og fuld forplejning er er 3.850 kr.

Du kan betale i rater, hvis du ønsker det. 

Lige nu er 1. rate kun på 50 kr.
(+ 500 kr. i tillæg hvis du ønsker enkeltværelse som tillægges 1. rate)

Rate 1: 50 kr. ved tilmelding

Rate 3: 1.268 kr. d. 1. juni

Rate 4: 1.266 kr. d. 1. juli

Rate 5: 1.266  kr. d. 1. august

 

Obs: Fuldt booket

 

Alt det praktiske vedr. kunstnerkolonien:

Max antal deltagere: 8

Sensommer-kunstnerkolonien er i uge 36 d. 4. - 10. september.

Indtjekning mandag d. 4. september kl. 14.30 - 15.00.

Intromøde / igangsætningsmøde sammen med Jesper og Anne kl. 15 - 16 mandag d. 4. september.

Udtjekning  søndag d. 10. september senest kl. 17.00.

Prisen for en hel uge på sensommer-kunstnerkoloni med overnatning og fuld forplejning er er 3.850 kr.

Du kan betale i rater, hvis du ønsker det. 

Lige nu er 1. rate kun på 50 kr.
(+ 500 kr. i tillæg hvis du ønsker enkeltværelse som tillægges 1. rate)

Rate 1: 50 kr. ved tilmelding

Rate 3: 1.268 kr. d. 1. juni

Rate 4: 1.266 kr. d. 1. juli

Rate 5: 1.266  kr. d. 1. august

Se handelsbetingelser og lejevilkår her.

Kunstnerkolonien er som før nævnt inklusiv fuld forplejning; morgenmad, frokost, aftensmad – kaffe te og søde sager - inklusiv et glas vin eller to til aftensmaden.

I Lyset kan du bo i eneværelse eller flersengsværelse.

Alle de velindrettede værelser har enten 1, 2 eller 3 senge. Du skal blot selv medbringe sengelinned og håndklæder.

Ønsker du at dele værelse med en bestemt person, så skriv det venligst til os i tekstfeltet på tilmeldingssiden.

Opholdet er inkl. slutrengøring, – dog skal LYSET afleveres pænt og ryddeligt – se anvisningerne her.

Ingen kæledyr og ingen rygning.

Ved evt. afmelding – se her.

Der er lynhurtig fiber-internetforbindelse med wifi og en bærbar computer i huset med fri adgang til Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier under hele opholdet.

I atelieret / galleriet er der 8 arbejdspladser med staffelier, borde, stole, taburetter mm. og en trykpresse til fri afbenyttelse. Det hele kan pakkes ind i baglokalet (bordene kan være i garagen), hvis det ikke ønskes i lokalet f.eks. i forbindelse med udstillinger. I baglokalet finder du også søm, hammer, vaterpas mm. til ophængning af din udstilling.

Der er desuden vaskemaskine, opvaskemaskine, kaffemaskine, elkedel, ovn, køleskab med fryser, brødrister, håndmixer, gryder, pander, god skabsplads og mikrobølgeovn, - samt alt hvad du i øvrigt har brug for i et køkken.

Huset har et stort badeværelse (med gulvvarme) med bruseniche og toilet samt et mindre gæstetoilet ved siden af atelieret / galleriet.

Den hyggelige stue har stereoanlæg med pladespiller, to store sofaer i øko-læder, sofaborde i avokado-træ, et lille barområde og hyggelig belysning.

Spisestuen er i åben forbindelse med køkkenet og rummer et stort spisebord i massivt træ, 8 komfortable stole med armlæn og et stort vitrineskab med tallerkener, skåle, bestik, æggebægre mm. til 8 personer.

Indretningen i Lyset er foretaget med stor respekt for de historiske rammer fra år 1800 med fokus på en hyggelig og varm stemning, som danner rammerne for et sandt boheme-kunstnerliv - og minder i øvrigt meget om vores eget hjem i Randerup.

Kunsten på væggene er hovedsageligt Annes egne værker.

Du kan nemt komme til og fra LYSET med offentlig transport, for Løgumkloster busstation er kun 320 meter fra LYSET og dermed i gåafstand:

På rejseplanen.dk kan du nemt og hurtigt planlægge din tur til og fra Løgumkloster.                                      

Jesper & Anne
𝐋𝐘𝐒𝐄𝐓
Østergade 22, 6240 Løgumkloster