EKSTRA kursus

Udsolgt

Nytårskur(-sus)

Skab dig vildt

- langsomt -

med krop og sjæl

Lær at bruge din krop
og dine sanser
som genvej til din kreativitet

i LYSETs vidunderlige omgivelser med overnatning og fuld forplejning

25. - 28. januar 2024

 

Uanset hvilke medier eller materialer du arbejder med, kender du helt sikkert værdien i at skabe kreativt.

___

- Fordi det at være kreativ gør så godt for dit velvære og din livskvalitet.

___

- Fordi når du er kreativ, befinder du dig i et mentalt rum, hvor du kan holde pauser fra endeløse to-do-lister og skærme og blot være med din skaberlyst.

___

Da vi var børn, var det så nemt,

men

som voksne har vi brug for at lære eller genlære, hvordan vi tænder vores kreativitet gennem kroppen fremfor kun at tænke os til det i hovedet.

Af og til har vi brug for kærlige skub for at få en praksis omkring vores kunst og skaberglæde, så kreativiteten bliver mulig i vores hverdag.

 

Det kærlige skub vil Jannie Ahle invitere dig til i LYSET.

 

Jannies kursus er meget mere - og noget helt andet - end blot et tegne-, male-, collagekursus.

 

“Vi både tegner, maler og skaber med forskellige materialer.

Vejen derhen går gennem kroppen og sanserne,”

- fortæller Jannie.

 

Så kom med på et kursus, hvor der er ro og tid til kreativ fordybelse.

Hvor du er i kontakt med din skaberkraft og ankommer til din sjæl.

Hvor du skaber dig vildt - langsomt.

 

På kurset er det den kreative facilitator og skabende kunstner Jannie Ahle, der fører dig, din krop og din sjæl, gennem mangeartede, intuitive tegne-, male- og skabende øvelser.

 

Når vi vækker kroppen ved

korte meditationer,

at gå,

at trække vejret,

at strække os,

at lege,

at grine

og ved at sanse

og vi samtidig vover at gå med det, der er - og kommer til os, opstår der en sanselig kreativitet.

 

Ofte skaber du noget, du slet ikke var klar over, at du kunne

- eller helt ved, hvordan du skabte.

 

Kurset foregår i en rar og kærlig stemning, hvor der helt sikkert bliver grinet højt.

 

Mit lykkelige rum

Jannie Ahles tidligste minder om at skabe er fra hun var 7-8 år. Hun havde dannet sit værelse om til et kreativt laboratorium med tørresnore i loftet og lamper fra huset for at undersøge og opdage, hvordan forskellige materialer var at lege med. “Det var mit lykkelige rum”, husker hun. Og det er heldigvis blevet ved. Gennem mange år har hun også delt denne passion med andre - både børn som voksne.

Da hun er uddannet både pædagog og kreativ facilitator og har stor erfaring som underviser, kan du være helt tryg ved, at Jannie holder rummet og har et kæmpe skatkammer af øvelser, der kan vække din kreativitet.

 

Der kræves ingen forkundskaber
- kurset er for både begyndere og øvede ud i kreativitet og kunst

Måske kan du mærke en lyst til at skabe, men noget holder dig tilbage?

Måske elsker du at skabe og måske gør du det allerede eller har gjort det, men får det ikke prioriteret?

Måske skaber du ofte/dagligt og er nysgerrig på inspiration til andre veje til og vinkler på din kreativitet?

Uanset hvad - er kurset noget for dig.

 

Hvad er formålet og hvad kan du tage med hjem?

Som deltager får du nye vinkler på din skaberlyst og du får stimuleret og vækket dine sanser og kreativitet.

Du kommer til at åbne dine sanser, dit hjerte og din krop. (Naturligvis kun i det omfang, du har lyst til at gå med).

Du får afprøvet forskellige materialer.

Du leger og får afprøvet øvelser og praksisser, som du kan tage med hjem og forfine, så du kommer ned i kroppen og kommer til at skabe med meget større lethed.

 

På kurset er det ikke vigtigt, at det du skaber er smukt.

Det vigtige er, AT du skaber, kan mærke det og skaber fra hjertet.

Og (gen-)opdager, hvilken glæde det giver dig.

 

Det er helt sikkert, at du som deltager på kurset vil blive inspireret til at arbejde med de materialer, du i forvejen arbejder med.

Det er også sandsynligt, at du får lyst til at afprøve andre materialer, andre motiver eller andre veje til at skabe.

Både ift. de øvelser du afprøver på kurset. Og ved at se, hvad andre skaber på kurset.

Der sker magiske ting i fællesskabet.

 

 

Kursusprogram

Torsdag d. 25. januar

Kl. 15.00 Ankomst i Lyset

Indtjekning på værelser
Velkomst
Præsentation af hinanden

Sødt, kaffe/te og bobler

Kl. 16:30 Ophængning af ét af kursisternes egne værker. (Ønsker du ikke at medbringe egne værker, er det helt i orden).

Kl. 17:00 Samtaler om de medbragte værker. Om glæden ved vores kreativitet, eller savn. I samtalen inddrages spørgsmålene, der sendes som forberedelse - spørgsmål, der går på, hvad vil du gerne væk fra - og hvad vil du gerne hen til i din kreativitet.

Kl. 18.00 Aftensmad

Kl. 20.00 Aftensødt

 

Fredag d. 26. januar

Kl. 8.00 Morgenmad

Kl. 10.00 Sanselige, kropslige og kreative øvelser og kort oplæg

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 13.00 - 17.00 Vi skaber - fordybelse + kl. 14.30 eftermiddagskaffe/te og sødt

Kl. 18.00 Aftensmad

Kl. 20.00 Aftensødt

 

Lørdag d. 27. januar

Kl. 8.00 Morgenmad

Kl. 10.00 Sanselige, kropslige og kreative øvelser og kort oplæg

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 13.00 - 17.00 Vi skaber - fordybelse + kl. 14.30 eftermiddagskaffe/te og sødt

Kl. 18.00 Aftensmad

Kl. 20.00 Aftensødt

 

Søndag d. 28. januar

Kl. 8.00 Morgenmad

Kl. 10.00 – 14.30 Sanselige, kropslige og kreative øvelser - fordybelse

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 13.00 Afrundende workshop og drøftelse

Kl. 14.30 Eftermiddagskaffe/te og sødt

Kl. 15.00 Huset pakkes sammen og ryddes op.

Kl. 16.30 Afrejse fra Lyset.

 

Materialer

Når Facebookgruppen oprettes, vil Jannie derinde stille et par spørgsmål til refleksion ift. din kreative proces, så du allerede er i gang inden kursets start.

Du opfordres til at vælge og medbringe et værk, der viser os noget om dig som skabende kunstner. Desuden bedes du medbringe 30 ting fra naturen; sten, muslingeskaller, en håndfuld sand, blade, kviste osv.

Alle andre materialer medbringer Jannie. Og du får udleveret print af øvelser, livshjul og pause-planneren, som vi arbejder med.

Alle deltagere betaler 150 kr. ved ankomsten til LYSET direkte til Jannie for alle materialer, der bliver brugt hen over weekenden.

 

Facebookgruppe

Der bliver oprettet en Facebookgruppe til kurset, så du og da andre deltagere kan kommunikere med Jannie Ahle, får stillet refleksionsspørgsmålene ift. din kreative proces, I kan planlægge samkørsel og andet, der kunne være aktuelt, inden I mødes på kurset.

 

Forplejning

Alle måltiderne er skabt med gode råvarer af lokale butikker i Løgumkloster. Alle måltider er klar til spisning med det samme, så du kommer ikke til at skulle bruge din tid på madlavning.

Der vil også være et glas vin eller to til aftensmaden, hvis du ønsker det – og ikke mindst både kaffe, te og sødt et par gange hver dag.

I Lyset vil der ligge en plan for de få praktiske ting, der skal gøres i forbindelse med måltiderne. 

 

Indkvartering

I LYSET har vi både enkeltværelser og dobbeltværelser. Ønsker du et enkeltværelse, er der et tillæg på 500 kr.

Alle værelserne er velindrettede, med alt du behøver. Du skal blot selv medbringe sengelinned og håndklæder.

 

Pris

Din investering for deltagelse i kurset inkl. overnatning og fuld forplejning er kun 4.900 kr.
(+ 500 kr. i tillæg hvis du ønsker enkeltværelse)

 

Du kan betale i rater, hvis du ønsker det.

Første rate er på kun 50 kr.

Obs: Udsolgt

Ja tak,

jeg skal med på kurset:

Skab dig vildt

- langsomt -

med krop og sjæl

Lær at bruge din krop
og dine sanser
som genvej til din kreativitet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alt det praktiske vedr. din deltagelse:

Max antal personer på kurset: 7

Prisen for kursusopholdet er 4.900 kr. pr. person
(+ 500 kr. i tillæg hvis du ønsker enkeltværelse)

I prisen er inkluderet overnatning i LYSET og fuld forplejning.

Kurset er d. 25. - 28. januar 2024

Indtjekning torsdag den 25. januar kl. 15.00.

Udtjekning senest søndag den 28. januar kl. 16.30.

 

Betalingen kan foregå i rater:
(+ 500 kr. i tillæg hvis du ønsker enkeltværelse. Beløbet tillægges 1. rate)

Rate 1: 50 kr. ved tilmelding

Rate 2: 1.618 kr. betales 1. november

Rate 4: 1.616 kr. betales 1. december

Rate 5: 1.616 kr. betales 1. januar

 

Eller du kan betale hele beløbet med det samme, - det vælger du selv på tilmeldingssiden.

 

Adressen er:

LYSET - kunstnerretreat, atelier & galleri, Østergade 22, 6240 Løgumkloster

Husk at medbringe sengelinned og håndklæder - både til bad og hænder.

Se handelsbetingelser og lejevilkår her.

Kurset er som før nævnt inklusiv fuld forplejning; morgenmad, frokost, aftensmad – kaffe te og søde sager - inklusiv et glas vin eller to til aftensmaden.

I Lyset kan du bo i eneværelse eller fleresengsværelse.

Ønsker du at dele værelse med en bestemt person, så skriv det venligst til os i tekstfeltet på tilmeldingssiden, så vil vi gøre, hvad vi kan, for at imødekomme dit ønske.

Opholdet er inkl. slutrengøring, – dog skal LYSET afleveres pænt og ryddeligt – se anvisningerne her.

Ingen kæledyr og ingen rygning.

Ved evt. afmelding – se her.

Der er lynhurtig fiber-internetforbindelse med wifi og en bærbar computer i huset med fri adgang til Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier under hele opholdet.

I atelieret / galleriet er der 8 arbejdspladser med staffelier, borde, stole, taburetter mm. og en trykpresse til fri afbenyttelse. Det hele kan pakkes ind i baglokalet (bordene kan være i garagen), hvis det ikke ønskes i lokalet f.eks. i forbindelse med udstillinger.

Der er desuden vaskemaskine, opvaskemaskine, kaffemaskine, elkedel, ovn, køleskab med fryser, brødrister, håndmixer, gryder, pander, god skabsplads og mikrobølgeovn, - samt alt hvad du i øvrigt har brug for i et køkken.

Huset har et stort badeværelse (med gulvvarme) med bruseniche og toilet samt et mindre gæstetoilet ved siden af atelieret / galleriet.

Den hyggelige stue har stereoanlæg med pladespiller, to store sofaer i øko-læder, sofaborde i avokado-træ, et lille barområde og hyggelig belysning.

Spisestuen er i åben forbindelse med køkkenet og rummer et stort spisebord i massivt træ, 8 komfortable stole med armlæn og et stort vitrineskab med tallerkener, skåle, bestik, æggebægre mm. til 8 personer.

Indretningen i Lyset er foretaget med stor respekt for de historiske rammer fra år 1800 med fokus på en hyggelig og varm stemning, som danner rammerne for et sandt boheme-kunstnerliv - og minder i øvrigt meget om vores (Anne og Jespers) eget hjem i Randerup.

Kunsten på væggene er hovedsageligt Annes egne værker.

Du kan nemt komme til og fra LYSET med offentlig transport, for Løgumkloster busstation er kun 320 meter fra LYSET og dermed i gåafstand.

På rejseplanen.dk kan du nemt og hurtigt planlægge din tur til og fra Løgumkloster.