Obs: Fuldt booket

Sommerkunstnerkoloni
i LYSET
- med fuld forplejning

10. - 16. juli 2023

”Sommerkunstnerkoloni”

Mmmm
– det er jo i sig selv et fuldstændigt besnærende dejligt ord.

Ordet dufter af blomster i fuldt flor.

Luk øjnene.

Så kan du også være der.

I LYSETs smukke have.

Hør lyden af summende insekter og fuglenes sang.

Forestil dig, at staffelierne tages ud i haven.

I pauserne, lige dér i solen, kan et koldt glas hvidvin nydes.

Samtaler – grin og kreativt arbejde.

Forenes.

Løfter sig.

Som lærken der stiger til vejrs, når den slår sine triller…

Ja, nu sker det. – Tiden er inde til, at vi slår dørene op for tilmeldinger til endnu en – MEGET længe ventet – kunstnerkoloni i LYSET.

Denne gang bliver det lige midt i den gode danske højsommer.

Lige midt i juli.

Når alt blomstrer.

Når solen skinner.

Når sommeren summer.

De bedst mulige rammer

Med vores kunstnerkolonier i LYSET har vi sat de bedst mulige rammer, for at du og andre ligesindede kreative mennesker kan dele jeres passion for at være kunstnerisk og kreativt skabende.

På førstedagen starter vi kl. 15 - 16 med et intromøde / igangsætningsmøde med alle 8 deltagere sammen med os, Anne og Jesper.

Efter vores intromøde ligger ugen åben for jeres fødder.

 

Du kan gøre det, du har allermest lyst til

Du kan, hvis du har lyst, medbringe nogle af dine færdige værker og du kan lave en fællesudstilling i galleriet sammen med de andre deltagere, - som kan være åben for besøgende hele ugen, - hvis I ønsker det.

- Og så skal du selvfølgelig huske at medbringe de kunstneriske og kreative aktiviteter, som du ønsker at arbejde med i løbet af ugen.

Det kan være, du er i gang med et maleri, du gerne vil arbejde videre med.

Eller du vil måske gerne arbejde med grafik – eller måske skulpturere.

Det afhænger alt sammen af, hvad du gerne vil arbejde med i løbet af ugen. Det er helt op til dig selv, - du skal blot huske alle de nødvendige materialer og redskaber, som du får brug for.

Der bliver altså dermed mulighed for -og rum til timevis af intens kreativ hygge, sparring og skabelse – og ikke mindst tid og ro til fordybelse.

Det er en unik mulighed for at lære nyt og blive inspireret af alle de andre deltagere.

I LYSET flyder kunsten, tanken og samtalen frit

Aftener og pauser kan nydes i den hyggelige stue med den helt rigtige lyd af knitrende plader på pladespilleren og hygge omkring gode spil og dybe, inspirerende samtaler - eller under åben himmel i Lysets smukke have. Hvis du slet ikke kan slippe penslerne, kan du også arbejde videre i atelieret. Det er helt op til dig.

Tag også gerne alt dit kreative arbejde med ud i haven, hvis du ønsker det.

Kunstnerkolonien er jo desuden med fuld forplejning.

Forplejning

Alle måltiderne er skabt med gode råvarer af lokale butikker i Løgumkloster. Alle måltider er klar til spisning med det samme, så du kommer ikke til at skulle bruge din tid på madlavning.

Der vil også være et glas vin eller to til aftensmaden, hvis du ønsker det – og ikke mindst både kaffe, te og sødt et par gange hver dag.

I Lyset vil der ligge en plan for de få praktiske ting, der skal gøres i forbindelse med måltiderne, - så du og de andre kursister på skift er tovholdere for de forskellige måltider. Det betyder, at I to eller tre sammen på skift står for at hente maden, dække bord – og rydde op igen.

Her kan du se en oversigt over forplejningen:

Mandag:
Kl. 14.30 – 15.00 ankomst og indtjekning på værelserne
Kl. 15.00 - 16.00 sødt, kaffe/te og bobler og velkomst og info ved Anne og Jesper
Kl. 18.00 aftensmad
Kl. 20.00 aftensødt

Tirsdag – lørdag:
Kl. 8.00 morgenmad
Kl. 12.00 frokost
Kl. 14.30 Eftermiddagskaffe/te og sødt
Kl. 18.00 aftensmad
Kl. 20.00 aftensødt

Søndag:
Kl. 8.00 morgenmad
Kl. 12.00 frokost
Kl. 14.30 Eftermiddagskaffe/te og sødt
Kl. 15.00 pakkes huset sammen og ryddes op efter anvisningerne.
Afrejse senest kl. 17.00

På kunstnerkolonien får du:

 En uge i LYSET sammen med andre ligesindede kreative mennesker, der deler din passion for at være kunstnerisk og kreativt skabende. - Dermed får du mulighed for at skabe venskaber for livet.

På førstedagen får du et intromøde / igangsætningsmøde med de andre deltagere sammen med Jesper og Anne, som byder jer velkommen.

 Fuld forplejning; morgenmad, frokost, aftensmad – kaffe te og søde sager - inklusiv et glas vin eller to til aftensmaden.

Mulighed for at lave en udstilling i galleriet sammen med de andre deltagere på kunstnerkolonien – og byde offentligheden indenfor med mulighed for at sælge af dine værker.

 Mulighed for at arbejde i atelieret med dine egne værker.

Timevis af intens kreativ hygge, sparring og skabelse - både i atelieret og i LYSETs store smukke have.

 Tid og ro til fordybelse.

 Rig mulighed for at hygge og sparre med de andre deltagere og lære nyt.

Adgang til en lukket Facebookgruppe kun for deltagerne på din kunstnerkoloni allerede inden ugen starter, så alle kan nå at hilse på hinanden og evt. koordinere samkørsel.

 Aftener i den hyggelige stue med den helt rigtige lyd af knitrende plader på pladespilleren og hygge omkring gode spil og dybe, inspirerende samtaler.

Oplevelser for livet i den smukke gamle by Løgumkloster, som i århundreder har været et kulturelt knudepunkt.

Facebookgruppe

Der bliver oprettet en Facebookgruppe til kunstnerkolonien, så du og da andre deltagere kan planlægge samkørsel og andet, der kunne være aktuelt, inden vi mødes på sommerkunstnerkolonien.

Pris

Prisen for en hel uge på sommerkunstnerkoloni med overnatning og fuld forplejning og overnatning i eneværelse er 4.100 kr.

Du kan betale i rater hvis du ønsker det.

Rate 1: 1.400 kr. ved tilmelding

Rate 2: 1.350 kr. betales 1. juni

Rate 3: 1.350 kr. betales 1. juli

 

Obs: Fuldt booket

 

 

Alt det praktiske vedr. kunstnerkolonien:

Max antal deltagere: 8

Prisen for kunstnerkolonien er 3.600 kr. + 500 kr. for eneværelse = 4.100 kr.

Sommerkunstnerkolonien er i uge 28 - den 10. - 16. juli 2023.

Indtjekning mandag d. 10. juli kl. 14.30 - 15.00.

Intromøde / igangsætningsmøde sammen med Jesper og Anne kl. 15 - 16 mandag d. 10. juli.

Udtjekning senest søndag d. 16. juli kl. 17.00.

Du kan betale i rater hvis du ønsker det.

Rate 1: 1.400 kr. ved tilmelding

Rate 2: 1.350 kr. betales 1. juni

Rate 3: 1.350 kr. betales 1. juli

Kunstnerkolonien er som før nævnt inklusiv fuld forplejning; morgenmad, frokost, aftensmad – kaffe te og søde sager - inklusiv et glas vin eller to til aftensmaden.

Du kommer til at bo i enten
Solopgangsværelset,
Stjerneskudsværelset,
Aftensolsværelset
Morgengryværelset,
Solskinsværelset
eller
Måneskinsværelset.
Alle de velindrettede og rummelige værelser har enten 1, 2 eller 3 senge. Du skal blot selv medbringe sengelinned og håndklæder.

Ønsker du at dele værelse med en bestemt person, så skriv det venligst til os i tekstfeltet på tilmeldingssiden.

Opholdet er inkl. slutrengøring, – dog skal LYSET afleveres pænt og ryddeligt – se anvisningerne her.

Ingen kæledyr og ingen rygning.

Ved evt. afmelding – se her.

Lyset har 8 sovepladser fordelt i fire hyggelige værelser: Et værelse med en enkelt seng, to værelser med to senge og et kvistværelse med tre senge.

Der er lynhurtig fiber-internetforbindelse med wifi og en bærbar computer i huset med fri adgang til Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier under hele opholdet.

I atelieret / galleriet er der 8 arbejdspladser med staffelier, borde, stole, taburetter mm. og en trykpresse til fri afbenyttelse. Det hele kan pakkes ind i baglokalet (bordene kan være i garagen), hvis det ikke ønskes i lokalet f.eks. i forbindelse med udstillinger. I baglokalet finder du også søm, hammer, vaterpas mm. til ophængning af din udstilling.

Der er desuden vaskemaskine, opvaskemaskine, kaffemaskine, elkedel, ovn, køleskab med fryser, brødrister, håndmixer, gryder, pander, god skabsplads og mikrobølgeovn, - samt alt hvad du i øvrigt har brug for i et køkken.

Huset har et stort badeværelse (med gulvvarme) med bruseniche og toilet samt et mindre gæstetoilet ved siden af atelieret / galleriet.

Den hyggelige stue har stereoanlæg med pladespiller, to store sofaer i øko-læder, sofaborde i avokado-træ, et lille barområde og hyggelig belysning.

Spisestuen er i åben forbindelse med køkkenet og rummer et stort spisebord i massivt træ, 8 komfortable stole med armlæn og et stort vitrineskab med tallerkener, skåle, bestik, æggebægre mm. til 8 personer.

Indretningen i Lyset er foretaget med stor respekt for de historiske rammer fra år 1800 med fokus på en hyggelig og varm stemning, som danner rammerne for et sandt boheme-kunstnerliv - og minder i øvrigt meget om vores eget hjem i Randerup.

Kunsten på væggene er hovedsageligt Annes egne værker.

Du kan nemt komme til og fra LYSET med offentlig transport, for Løgumkloster busstation er kun 320 meter fra LYSET og dermed i gåafstand:

På rejseplanen.dk kan du nemt og hurtigt planlægge din tur til og fra Løgumkloster.                                      

Jesper & Anne
𝐋𝐘𝐒𝐄𝐓
Østergade 22, 6240 Løgumkloster