Lukket for tilmeldinger
Oplev magien:
Kom på julekunstkursus i LYSET
- med billedkunstner Anita Cleyton
med overnatning og fuld forplejning
Kom og lad dig fortrylle af den helt særlige julemagi på vores julekunstkursus i LYSET.
Under kyndig vejledning af den dygtige billedkunstner Anita Cleyton kommer du til at udforske en bred vifte af kreative teknikker, herunder collage, mixed media, akvarel, akryl og papir-broderi.
♡ Skab dine egne julegaver – eller måske en mandelgave
På kurset får du en unik chance for at skabe personlige kunstværker, du kan bruge som julegaver, mandelgaver eller bare beholde selv. Samtidig får du mulighed for at dele julens glæde med andre kunstentusiaster, der brænder for kreativitet og ægte julehygge.
Kom med og oplev den magiske kombination af kunst og julestemning, og lad dig inspirere af både Anita Cleytons ekspertise og den særlige hyggelige atmosfære i LYSET.
♡ Uanset om du er begynder eller garvet
Uanset om du er kreativ begynder eller garvet kunstner, er du velkommen til at deltage. Kurset er designet til at give alle deltagere, uanset niveau, mulighed for at udvikle deres færdigheder og nyde en inspirerende og hyggelig juleoplevelse.
♡ Kreativitet og julehygge under samme tag
Vores kunstnerretreat, atelier og galleri; LYSET byder på varme og indbydende omgivelser, hvor kreativ udfoldelse og julehygge går hånd i hånd. Her kan du fordybe dig i dine kunstneriske projekter og nyde den hyggelige atmosfære og de smukke omgivelser.
Løgumkloster, er kendt som en ægte juleby med et charmerende julemarked og en inspirerende julestemning, der vil fylde dig med god gammeldags juleglæde og kreativ energi.
♡ Kursusprogram:
☆ Torsdag d. 5. december
Kl. 15.00 Ankomst i Lyset
Indtjekning på værelser
Velkomst
Præsentation af hinanden
Sødt, kaffe/te og bobler
20.00 aftenssødt.
18.00 aftensmad
Eftermiddag: Kortfremstilling
Vi skaber julestemning på kort og små billeder med collageteknik. Materialer som pap, gavepapir, glanspapir, metallic, glimmer, maling og farvestifter anvendes for at skabe unikke julekort.
Aften: Realistiske julekugler i akvarel + farvelære
☆ Fredag d. 6. december
8.00 morgenmad
12.00 frokost.
14.30 eftermiddagskaffe
18.00 aftensmad
20.00 aftensødt
Hele dagen: Mixed media maleri med akryl og bladteknik
Vi arbejder alle på en serie af tre mindre værker (fx 40 x 40 cm) med temaet: julestemning, inspireret af kendte julesalmer. Hver deltager trækker en sangtitel i Anitas nissehue og bruger dagen på at skabe tre sammenhængende værker baseret på den trukne titel.
Du vælger selv vælger din udtryksform/stilart og Anita vil stå klar til at vil guide og vejlede dig hele vejen.
Teknikker med farvestifter, glimmer og spraymaling vil blive udforsket.
Dine færdige værker kan, hvis du har lyst, bruges som personlige julegaver eller mandelgaver.
☆ Lørdag d. 7. november
8.00 morgenmad
12.00 frokost.
14.30 eftermiddagskaffe
18.00 aftensmad
20.00 aftensødt
Hele dagen: Papirbroderi med julemotiver
Nu skal du lære, hvordan du fremstiller dine egne unikke julekort eller små billeder på tykt akvarelpapir med papirbroderi.
Først grundes papiret smukt med akvarel i vådt-i-vådt teknik, derefter overføres mønstre fra millimeterpapir til akvarelpapiret, som til sidst broderes med farverigt broderigarn.
☆ Søndag d. 8. december
8.00 morgenmad
12.00 frokost - 14.30 eftermiddagskaffe
Kl. 15 - 16 Pakkes huset sammen og ryddes op efter anvisningerne.
16.30 afrejse
Hele dagen: Farvning med oliepastel og ecoline
Anita demonstrerer en teknik, der er velegnet til både voksne og børn.
Vi farver med oliepastel (f.eks. juletræer, snelandskaber, rensdyr) og maler derefter med mørkeblå ecoline eller sort flydende tusch for at skabe smukke kontraster.
Dagen afsluttes med en udstilling og evaluering af hinandens værker.
(Der tages forbehold for ændringer i programmet)
♡ Materialer
Anita medbringer alle materialerne til kurset, du skal derfor påregne 350 kr. til materialer, - dette afregnes på kurset direkte med Anita.
♡ Facebookgruppe
Der bliver oprettet en Facebookgruppe til kurset her, så du og de andre deltagere kan planlægge samkørsel og andet, der kunne være aktuelt inden kursusstart.
♡ Forplejning
Kurset er med både morgenmad, frokost og aftensmad inkluderet.
Der vil også være et glas vin eller to til aftensmaden, hvis du ønsker det – og ikke mindst både kaffe, te og søde julegodter et par gange hver dag.
♡ Indkvartering
I LYSET har vi både enkeltværelser og dobbeltværelser. Ønsker du et enkeltværelse, er der et tillæg på 500 kr. Alle værelserne er velindrettede, med alt du behøver. Du skal blot selv medbringe dynebetræk, pudebetræk, lagen, håndklæder både til krop og hænder – samt et par viskestykker og karklude.
♡ Pris
Din investering for deltagelse i kurset inkl. overnatning og fuld forplejning er kun 4.900 kr.
(+ 500 kr. i tillæg hvis du ønsker enkeltværelse)
Du kan betale i rater, hvis du ønsker det.
Første rate er på kun 50 kr.
Kom med og oplev en magisk juletid i LYSET fyldt med kreativ udfoldelse, hygge og fællesskab.
Skab smukke kunstværker under Anitas professionel vejledning og nyd julens stemning sammen med ligesindede kunstelskere.
LUKKET FOR TILMELDINGER
♡ Ja tak ♡
Jeg vil meget gerne med på kurset og få bunker af kreativ julemagi!
Du kan sikre dig din plads lige her:
Alt det praktiske vedr. din deltagelse:
Max antal personer på kurset: 7
Prisen for kursusopholdet er 4.900 kr. pr. person
(+ 500 kr. i tillæg hvis du ønsker enkeltværelse)
I prisen er inkluderet kursus, overnatning og fuld forplejning.
Kurset er d. 5. - 8. december 2024.
Indtjekning torsdag d. 5. december kl. 15.00.
Udtjekning senest søndag den 8. december kl. 16.30.
Betalingen kan foregå i rater:
(+ 500 kr. i tillæg hvis du ønsker enkeltværelse. Beløbet tillægges 1. rate)
Rate 1: 50 kr. ved tilmelding
Rate 2: 1.214 kr. betales 1. september
Rate 3: 1.212 kr. betales 1. oktober
Rate 4: 1.212 kr. betales 1. november
Rate 5: 1.212 kr. betales 1. december
Eller du kan betale hele beløbet med det samme, - det vælger du selv på tilmeldingssiden.
Adressen er:
LYSET - kunstnerretreat, atelier & galleri, Østergade 22, 6240 Løgumkloster
Husk at medbringe dynebetræk, pudebetræk, lagen og håndklæder både til krop og hænder.
Se handelsbetingelser og lejevilkår her.
Kurset er som før nævnt inklusiv fuld forplejning; morgenmad, frokost, aftensmad – kaffe te og søde sager - inklusiv et glas vin eller to til aftensmaden.
I Lyset kan du bo i eneværelse eller dobbeltværelse.
Ønsker du at dele værelse med en bestemt person, så skriv det venligst til os i tekstfeltet på tilmeldingssiden, så vil vi gøre, hvad vi kan, for at imødekomme dit ønske.
Opholdet er inkl. slutrengøring, – dog skal LYSET afleveres pænt og ryddeligt – se anvisningerne her.
Ingen kæledyr og ingen rygning.
Ved evt. afmelding – se her.
Der er lynhurtig fiber-internetforbindelse med wifi og en bærbar computer i huset med fri adgang til Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier under hele opholdet.
I atelieret / galleriet er der 8 arbejdspladser med staffelier, borde, stole, taburetter mm. og en trykpresse til fri afbenyttelse. Det hele kan pakkes ind i baglokalet (bordene kan være i garagen), hvis det ikke ønskes i lokalet f.eks. i forbindelse med udstillinger.
Der er desuden vaskemaskine, opvaskemaskine, kaffemaskine, elkedel, ovn, køleskab med fryser, brødrister, håndmixer, gryder, pander, god skabsplads og mikrobølgeovn, - samt alt hvad du i øvrigt har brug for i et køkken.
Huset har et stort badeværelse (med gulvvarme) med bruseniche og toilet samt et mindre gæstetoilet ved siden af atelieret / galleriet.
Den hyggelige stue har stereoanlæg med pladespiller, to store sofaer i øko-læder, sofaborde i avokado-træ, et lille barområde og hyggelig belysning.
Spisestuen er i åben forbindelse med køkkenet og rummer et stort spisebord i massivt træ, 8 komfortable stole med armlæn og et stort vitrineskab med tallerkener, skåle, bestik, æggebægre mm. til 8 personer.
Indretningen i Lyset er foretaget med stor respekt for de historiske rammer fra år 1800 med fokus på en hyggelig og varm stemning, som danner rammerne for et sandt boheme-kunstnerliv - og minder i øvrigt meget om vores (Anne og Jespers) eget hjem i Randerup.
Kunsten på væggene er hovedsageligt Annes egne værker.
Du kan nemt komme til og fra LYSET med offentlig transport, for Løgumkloster busstation er kun 320 meter fra LYSET og dermed i gåafstand.
På rejseplanen.dk kan du nemt og hurtigt planlægge din tur til og fra Løgumkloster.