Åbent for tilmeldinger nu:
Skulptur i gasbeton
– form, bevægelse og lys
med billedhugger Lisbeth Krag Olsen
16. - 19. juli 2026
med overnatning og fuld forplejning

Der er noget særligt ved at arbejde med skulptur.
At stå med materialet mellem hænderne, mærke modstanden, åbne formen langsomt og lade udtrykket træde frem, lidt efter lidt.
På kurset arbejdes der i gasbeton, som er et let og levende materiale, der er overraskende nemt at forme. Materialet indbyder til fordybelse og eksperimenter og kræver kun få redskaber, hvilket gør det nemt at tage teknikkerne med hjem og omsætte dem i din kunstneriske praksis, efter kurset er slut.
Kurset begynder med formgivning i ler. Her arbejdes der med proportioner, bevægelse og udtryk, inden modellen overføres til gasbeton. Billedhugger Lisbeth Krag Olsen, der er din underviser på kurset, guider dig igennem processen trin for trin og introducerer de grundlæggende hugge- og formteknikker, så materialet åbnes nænsomt og kontrolleret.
Du kommer også til at arbejde med overfladebehandling af din gasbeton-skulptur - herunder farvning, limning og behandling, så skulpturen kan stå både inde og, hvis det ønskes, udendørs.

Kurset er for dig - uanset om du er begynder eller øvet
Kurset er for dig, der har lyst til at fordybe dig i skulpturens sprog og arbejde undersøgende med form, lys og bevægelse. Tidligere erfaring er ikke en forudsætning, og arbejdet tager udgangspunkt i den enkeltes niveau.

Med hjem får du:
→ en færdig, mindre skulptur
→ erfaring med at føre en form fra ler til gasbeton
→ en række enkle og anvendelige teknikker til bearbejdning og overfladebehandling
→ fornemmelse for formens opbygning – og for materialets mange muligheder

Din underviser
Lisbeth Krag Olsen er uddannet billedhugger fra Det Fynske Kunstakademi og har gennem mange år arbejdet med skulptur - blandt andet i hvid Carrara-marmor. Hendes arbejde kredser om bevægelse, lys og blødhed i det hårde materiale, med naturens former og havet som gennemgående inspirationskilder.
Lisbeth har mange års erfaring som underviser og lægger vægt på nærvær, fortrolighed og det åbne arbejdsrum. Hun møder kursisterne dér, hvor de er, og deler generøst ud af sin viden og erfaring.

Kursusprogram
(der tages forbehold for mindre ændringer i programmet)
♡ Torsdag
Kl. 15.00
Ankomst i LYSET og indtjekning på værelser.
Velkomst og præsentation af deltagerne.
Sødt, kaffe/te og et glas bobler.
Introduktion til kurset og forløbet. Der fortælles om arbejdet med skulptur, form og materialet gasbeton. Inspiration og forventninger til kurset vendes, og alle får deres plads i værkstedet.
Kl. 18.00
Aftensmad.
Aftenintroduktion til skulptur.
Gennemgang og visning af skulpturer gennem tiden samt samtale om form, bevægelse og lys – og hvad der kendetegner en god skulptur.
♡ Fredag
Kl. 8.30
Morgenmad.
Introduktion til formgivning i ler. Der arbejdes med inspiration og opbygning af en enkel lermodel, som danner udgangspunkt for skulpturen.
Overførsel fra ler til gasbeton.
Introduktion til grundlæggende hugge- og formteknikker.
Kl. 12.00
Frokost.
Selvstændigt værkstedsarbejde i gasbeton med individuel vejledning.
Kl. 14.30
Eftermiddagskaffe.
Værkstedsarbejde fortsætter.
Kl. 18.00
Aftensmad.
Aftenarbejde i værkstedet for dem, der har lyst.
♡ Lørdag
Kl. 8.30
Morgenmad.
Fælles gennemgang af værkerne. Samtale om proces, form og næste skridt.
Selvstændigt arbejde i gasbeton med individuel sparring og vejledning.
Kl. 12.00
Frokost.
Værkstedsarbejde fortsætter.
Kl. 14.30
Eftermiddagskaffe.
Værkstedsarbejde.
Kl. 18.00
Aftensmad.
Aftenarbejde i værkstedet for dem, der har lyst.
♡ Søndag
Kl. 8.30
Morgenmad.
Introduktion til overfladebehandling af gasbeton: farvning, limning og behandling, så skulpturen kan stå udendørs, hvis det ønskes.
Værker færdiggøres.
Kl. 12.00
Frokost.
Fælles fremvisning og samtale om kursisternes skulpturer.
Oprydning i værkstedet og afrunding af kurset.
Kl. 15.00 – 16.00
Huset pakkes sammen og ryddes op efter anvisningerne.
Kl. 16.30
Afrejse.
Materialer
Lisbeth Krag Olsen medbringer alle materialerne til kurset, du skal derfor påregne 300 kr. til materialer, - dette afregnes på kurset direkte med Lisbeth.

Forplejning
Kurset er med både morgenmad, frokost og aftensmad inkluderet.
Der vil også være et glas vin eller to til aftensmaden, hvis du ønsker det – og ikke mindst både kaffe, te og sødt et par gange hver dag.
Facebookgruppe
Der bliver oprettet en Facebookgruppe til kurset her, så du og de andre deltagere kan planlægge samkørsel og andet, der kunne være aktuelt inden kursusstart.
Indkvartering
I LYSET har vi både enkeltværelser og dobbeltværelser. Ønsker du et enkeltværelse, er der et tillæg på 500 kr.
Alle værelserne er velindrettede med alt, du behøver. Du skal blot selv medbringe dynebetræk, pudebetræk, lagen, håndklæder både til krop og hænder - samt et viskestykke og en karklud.
Pris
Din investering for deltagelse i kurset inkl. overnatning og fuld forplejning er kun 4.900 kr.
(+ 500 kr. i tillæg hvis du ønsker enkeltværelse)
Du kan betale i rater, hvis du ønsker det. (Det koster ikke ekstra).
Første rate er på kun 50 kr.
Ja tak
jeg vil meget gerne med på Lisbeths skulpturkursus
og fordybe mig i form, bevægelse og lys.
Du kan sikre dig din plads lige her:














Alt det praktiske vedr. din deltagelse:
Max antal personer på kurset: 7
Prisen for opholdet er 4.900 kr. pr. person
(+ 500 kr. i tillæg hvis du ønsker enkeltværelse)
I prisen er inkluderet kursus, overnatning i LYSET og fuld forplejning.
Kurset er den 16. - 19. juli 2026
Indtjekning torsdag den 16. juli kl. 15.00.
Udtjekning senest søndag den 19. juli kl. 16.30.
Betalingen kan foregå i rater:
(+ 500 kr. i tillæg hvis du ønsker enkeltværelse. Beløbet tillægges 2. rate)
Rate 1: 50 kr. ved tilmelding
Rate 2: 1.213 kr. betales 1. april
Rate 3: 1.213 kr. betales 1. maj
Rate 4: 1.212 kr. betales 1. juni
Rate 5: 1.212 kr. betales 1. juli
Eller du kan betale hele beløbet med det samme, - det vælger du selv på tilmeldingssiden.
Adressen er:
LYSET - kunstnerretreat, atelier & galleri, Østergade 22, 6240 Løgumkloster
Husk at medbringe dynebetræk, pudebetræk, lagen og håndklæder både til krop og hænder - samt et viskestykke og en karklud.
Se handelsbetingelser og lejevilkår her.
Kurset er som før nævnt inklusiv fuld forplejning; morgenmad, frokost, aftensmad – kaffe te og søde sager - inklusiv et glas vin eller to til aftensmaden.
I Lyset kan du bo i eneværelse eller dobbeltværelse.
Ønsker du at dele værelse med en bestemt person, så skriv det venligst til os i tekstfeltet på tilmeldingssiden, så vil vi gøre, hvad vi kan, for at imødekomme dit ønske.
Opholdet er inkl. slutrengøring, – dog skal LYSET afleveres pænt og ryddeligt – se anvisningerne her.
Ingen kæledyr og ingen rygning.
Ved evt. afmelding – se her.
Der er lynhurtig fiber-internetforbindelse med wifi og en bærbar computer i huset med fri adgang til Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier under hele opholdet.
I atelieret / galleriet er der 8 arbejdspladser med staffelier, borde, stole, taburetter mm. og en trykpresse til fri afbenyttelse. Det hele kan pakkes ind i baglokalet (bordene kan være i garagen), hvis det ikke ønskes i lokalet f.eks. i forbindelse med udstillinger.
Der er desuden vaskemaskine, opvaskemaskine, kaffemaskine, elkedel, ovn, køleskab med fryser, brødrister, håndmixer, gryder, pander, god skabsplads og mikrobølgeovn, - samt alt hvad du i øvrigt har brug for i et køkken.
Huset har et stort badeværelse (med gulvvarme) med bruseniche og toilet samt et mindre gæstetoilet ved siden af atelieret / galleriet.
Den hyggelige stue har stereoanlæg med pladespiller, to store sofaer i øko-læder, sofaborde i avokado-træ, et lille barområde og hyggelig belysning.
Spisestuen er i åben forbindelse med køkkenet og rummer et stort spisebord i massivt træ, 8 komfortable stole med armlæn og et stort vitrineskab med tallerkener, skåle, bestik, æggebægre mm. til 8 personer.
Indretningen i Lyset er foretaget med stor respekt for de historiske rammer fra år 1800 med fokus på en hyggelig og varm stemning, som danner rammerne for et sandt boheme-kunstnerliv - og minder i øvrigt meget om vores (Anne og Jespers) eget hjem i Randerup.
Kunsten på væggene er hovedsageligt Annes egne værker.
Du kan nemt komme til og fra LYSET med offentlig transport, for Løgumkloster busstation er kun 320 meter fra LYSET og dermed i gåafstand.
På rejseplanen.dk kan du nemt og hurtigt planlægge din tur til og fra Løgumkloster.

